For at forstå en by og dens indbygere bliver man nødt til at kende til byens historie. For mig er Aalborgs sjæl indbegrebet af gammel arbejder-ånd, og det er den, jeg er taget på jagt efter denne tirsdag i september.
Reklameartikel for Visit Aalborg, og Aalborg Historiske Museum er så venlig at give mig en gratis rundvisning på deres museum med fokus på udstillingen om arbejderlivet og fabrikkerne i Aalborg. Alle holdninger og tanker er mine egne.
Jeg er selv opvokset lige udenfor Aalborg, og min oplevelse er, at der I nærmest enhver aalborgensisk familie er eller har været medlemmer, som har arbejdet på store fabrikker som C.W. Obels Tobaks og Cigarfabrikker (i daglig tale kaldet “Obel”), på Spritfabrikkerne (“Spritten”), Dansk Eternit (“Eternitten”), Aalborg Portland (“Portland”), som arbejdsmand på havnen eller på en af de mange andre gamle fabrikker, der lå i byen.
“Arbejderen” er en del af folkesjælen i Aalborg.
Så for at forstå Aalborg og dens borgere, bliver man nødt til at vide lidt om byens historie – hvorfor byen er, som den er.
De tanker er blandt andet vigtige i forhold til, hvorfor man i byen har valgt at bevare så mange af de gamle fabriksbygninger og bruge dem til blandt andet kulturinstitutioner – det har man, fordi de har betydet så utroligt meget for så utroligt mange aalborgensere i mange, mange år.
De er rødderne til den by, som Aalborg er i dag – og man skærer jo ikke sine rødder over.
Efter mit besøg på Aalborg Historiske Museum går jeg rundt i byen og leder efter fire gamle fabrikker og et klassisk arbejderområde – Obel, Spritten, Eternitten, Portland og havnen – for at se dem, mærke dem og for at opleve, hvad de er blevet til i dag.
C.W. Obels Tobaks og Cigarfabrikker
Jeg står lidt i efterårssolen og kigger på Aalborgs gamle tobaksfabrik, som jeg har hørt mange historier fra; min mor arbejdede her som ung pige, så jeg har et eller andet uforklarligt tilhørsforhold hertil.
Den store, smukke gulstens fabriksbygning ligger bastant og markerer sig i gadebilledet, ligesom den har gjort det, siden den blev bygget i 1898.
C.W. Obels Tobaks og Cigarfabrikker var en af de helt store spillere på tobaksmarkedet i Norden, og arbejderne fik en udmærket løn.
Der var mange kvinder ansat på “Obel”, både unge, ugifte piger, men også gifte kvinder, som efter endt arbejdsdag skulle hjem og tage sig af husholdningen og børnepasningen.
I dag bruges en del af tobaksfabrikkens bygninger som tinghus af Retten i Aalborg, mens andre bliver brugt af Aalborg Universitet.
Du finder C.W. Obels Tobaks og Cigarfabrikker på Badehusvej 5
Spritfabrikkerne i Aalborg
Lige overfor bygningerne, som tidligere husede C.W. Obels Tobaks og Cigarfabrikker, ligger Spritfabrikkerne med deres gul- og rødstens mure, den høje, slanke, rustfarvede skorsten og de store, hvide bogstaver – “Aalborg Akvavit” – der tændes som lamper og lyser ud over Limfjorden, når det bliver aften.
Jeg har ikke tidligere set nærmere på “Spritten”, som den er blevet kaldt i flere generationer, men allerede ved det første glimt af porten, der står som hovedindgang til fabrikken, kan jeg mærke, at det her er noget helt særligt.
Den gamle spritfabrik ligger fredeligt og bader sig i efterårssolen og holder en pause fra aktiviteter af nogen uoverkommelig art. Godt nok er der indrettet en midlertidig natklub i nogle af de gamle lokaler, og en af mine bekendte har haft udstillet sine billeder ved en af de kunstudstillinger, som ind imellem løber af staben, men der tænkes meget større fremtidstanker for fabriksbygningerne, der har ligget her siden 1931.
Aalborgs gamle spritfabrik skal nemlig gøres til byens nye kulturcentrum, Cloud City, hvis det står til den initiativrige Martin Ole Nielsen. Det synes jeg lyder helt fantastisk.
De røde og gule mursten er godt opvarmet af solen, mærker jeg, da jeg lader min hånd glide over dem, mens jeg går langs med muren ned mod fjorden. Jeg tænker på alle de mennesker, der igennem tiden har gået her og rørt ved stenene, er stoppet op og har kigget beundrende på de flotte cirkelmønstre på murene og på de runde vinduer med davidsstjerne-formationerne, som står som symboler for fabrikkens grundlægger, Isidor Henius.
Driftige Isidor Henius grundlagde spritfabrikken i Aalborg, som skulle blive til af de største af slagsen i Danmark. Hans ambitioner og fremsynethed var ikke til at tage fejl af, og derfor synes jeg, det vil være så passende, hvis fabrikkens fremtid kan blive skabt af endnu en stærk person med viljen i orden.
Du finder Spritfabrikkerne på C. A. Olesens Gade 1
Eternitten – Dansk Eternit
Det var kronede tider for cementproduktionen i Aalborg i begyndelsen af 1900-tallet, og med et stigende behov for at kunne lave eternit til blandt andet hustage, kom en helt ny fabrik på tegnekortet. Det blev startskudet for fabrikken Dansk Eternit, som hurtigt fik kælenavnet “Eternitten”.
Jeg er gået en rask tur fra havnen, igennem det tidligere tivoli, der nu (igen) er blevet et parkområde med navnet “Karolinelund”, videre forbi de gamle arbejderboliger i Øgadekvarteret, og nu står jeg og ser over på stedet, hvor Eternitten lå.
Der er ikke så meget tilbage af den gamle fabrik, som pludselig fik alvorlige pletter på sin historie, da man opdagede at asbesten, som blev brugt til eternitproduktion indtil 1985, gav en del af fabrikkens arbejdere alvorlige kræftsygdomme.
Og derfor er det nok godt, at der blot er en lille del tilbage af fabrikkens bygninger – ikke på grund af asbest-faren, men fordi man på den måde kan fjerne det, som dagligt påmindede aalborggenserne om den grumme historie, og så alligevel bevare gamle siloer, tårne og smukke fabriksbygninger, der, når man kigger nærmere, fortæller om den storhed, som Eternitten alligevel også havde i mange år.
Man skal ikke glemme eller skjule den mørke historie, men der er heller ingen grund til, at man til dagligt vader rundt i den, for så bliver det hele så deprimerende.
Og det kan man sandelig ikke sige, at “Eternitten anno 2016” er!
Her bygges på livet løs blandt resterne af den gamle fabrik. Ud af asken vokser noget nyt, noget innovativt, vibrerende og spændende frem.
Eternitten er ved at udvikle sig til Aalborgs måske mest spændende bydel med boliger, caféliv, kontorhotel, supermarkeder, og grønne områder.
Her er hipt med blandingen af de gamle siloer og enkelte fabriksbygninger sammen med moderne arkitektur, street art, solceller og grønne planter – beton, stål og grønne blade i en god symbiose.
Du finder Eternitten på Eternitgrunden
Aalborg Portland
Det er ikke fordi, at du lige kan gå en tur forbi Aalborg Portland, sådan som du kan med mange af de andre gamle fabrikker i Aalborg, for Portland ligger et godt stykke fra byens centrum, men alligevel er fabrikken ikke til at komme udenom i bybilledet.
Dagen og natten lang stiger der hvide røgskyer op fra de store skorstene, som kan ses i mange kilometers omkreds, og som pludselig dukker op, mens du går rundt i byen.
Det var cementfabrikken Aalborg Portland, der for alvor fik sat skub i industrien i Aalborg, da man i forbindelse med et ønske om bedre fragtmuligheder til og fra fabrikken i 1890’erne fik gravet sejlranden i Limfjorden dybere, så større skibe kunne sejle til Aalborg.
Industrien blomstrede op med en række nye fabrikker og dermed også flere arbejdspladser.
Man kan nærmest sige, at Aalborg Portland er et godt billede på Aalborg, hvor man som besøgende går rundt og lægger mærke til alle de nye tiltag, bygninger og tanker, der skabes i byen, men hvor historien altid er konstant ”lurende” i baggrunden.
Og derfor er det også meget symbolsk, at fabrikken, som for alvor startede industrien i Aalborg, stadig ligger her, efter at mange andre af de store sværvægtere af fabrikker er lukket.
Du finder Aalborg Portland på Rørdalsvej 44
Havnen
“Han står stille med åben mund og ser, hvordan vinden griber fat i de hvide sejl og får dem til at blafre i takt. Det salte vand slår mod kajkanten, og ude på fjorden dannes der fine skumtoppe på de dybt blå bølger. Det rusker i hans hår, og vinden får øjnene til at løbe i vand, men at stå her på havnen er det bedste, han ved. Han ser arbejderne løfte tunge kornsække op på nakken og læsse dem over på vognen, der holder og venter. Derefter får han øje på sin far, der står og tegner skibskonstruktioner; lige nu kigger han på sønnen. Hans dreng, der tegner som en drøm. Og altid er det noget med former som bølger og sejl, der skal ned på papiret – og så huler. Huler, bølger og sejl. Jo, hans dreng er noget helt, helt særligt!”
En nat er gået, og jeg står på havnen, som jeg må indrømme er et glimrende sted at starte sin dag i Aalborg. Allerede fra morgenstunden er her mange mennesker, som nyder den varme efterårs-morgensol i liggestolene, på trapperne ned til vandet og på græsområderne, der er rundt om på havnen.
I de tidlige morgentimer har et udenlandsk krydstogtskib bevæget sig til Aalborg, og nu ligger det ved kaj, mens passagerene bevæger sig ud i gadebilledet.
Jeg går langsomt rundt med mit kamera og fanger øjebliksbilleder til senere brug, mens jeg nyder solen, synet og den glade og forventningsfulde stemning, som ledsager de mange krydstogtsgæster.
Aalborgs havneområde har altid været et begivenhedsrigt sted at opholde sig. Tidligere var det de store fragtskibe, der kom her og afleverede varer, inden de tog nye med sig ud i verden. I dag er mange af dem afløst af imponerende krydstogtsskibe, som lægger til og afleverer sine mange hundrede passagerer fra hele verden.
Også drengen, som jeg fortalte om først i dette afsnit, ville ud i verden. Det er nemlig ingen andre end bysbarnet Jørn Utzon, som trådte sine barnesko på Aalborgs havn, jeg forsøgte at fantasere lidt om. Jørn Utzon var søn af en havnearbejder, og han elskede at opholde sig på havnen, hvor han blev inspireret af skibenes sejl og af fjordens bølger til at skabe sin verdensberømte arkitektur, blandt andet operahuset i Sydney.
I dag er havnen i Aalborg ikke længere forbeholdt arbejdsmænd i overalls. Nu er havneområdet for alle i byen, der har lyst til at komme nærmere vandet og den friske luft. Her ligger både studieboliger og ejerlejligheder, her er store kulturoplevelser med Musikkens Hus, Nordkraft og Utzon Center, foruden universitetsbygninger, caféer og restauranter og hele det fine, grønne havnefrontsområde med multibaner, havnebad, blomster og grønt græs.
Alle er velkomne på havnen i Aalborg.
Du finder havnen i Aalborg langs med Limfjordens vande
Oplev selv arbejderbyen Aalborgs smukke, gamle fabrikker og historiske steder
Det er en fryd for mig at opleve, hvor levende og fremadsynet Aalborg er blevet – der er ikke meget tilbage af den sovende storby, som jeg kender fra min barndom.
Til gengæld er meget af det gamle arbejder-Aalborg bevaret på allerfineste vis.
Hvis du endnu ikke har været i Aalborg, eller bare ikke har besøgt de gamle steder fra byens industrielle storhedstid, så vil jeg sige, at du har meget at glæde dig til.
Gå en tur i byen, giv dig tid til at beundre bygningerne og mærk stemningerne og arbejder-sjælen – du vil blive overrasket over, hvor smukke de gamle fabriksbygninger er, og hvor fint deres historie bliver videreført i nutids-Aalborg.
Det er godt gået af byen og dens initiativrige indbyggere at se de muligheder, bygningerne giver som rammer om kulturelle oplevelser, grønne samlingssteder og boligområder med en skøn atmosfære og et glimrende sammenspil mellem det moderne og det historiske.
Selvom jeg er i Aalborg på invitation fra Visit Aalborg, og jeg gratis besøgte Aalborg Historiske Museum, så er alle holdningerne, tankerne og meningerne i teksten mine egne.