Close
45 billeder, der giver dig lyst til at rejse til Oslo

45 billeder, der giver dig lyst til at rejse til Oslo

Reklameartikel for Visit Oslo og Travelmarket – alle holdninger og tanker er mine egne

Jeg har været på en dejlig tur i Oslo. Den norske hovedstad er en hyggelig og meget stemningsfuld by, som jeg blev (måske lidt overraskende) svært glad for.

Tre dage i Oslo er fint med tid til, at du kan få en god fornemmelse for byen, især hvis du overnatter ikke langt fra centrum.

Mit hotel, lå i det topmoderne og meget innovative Vulkan-område i bydelen Grünerløkka, blot et stenkast (bogstavelig talt) fra en af byens smukke floder, Akerselva.

PS:Hotell i Oslo

Du kan se den flotte Akerselva ved Vulkan på din rejse til Oslo

Visit Oslo havde sørget for overnatning til mig på PS:hotell – et hotel, der har stor fokus på at hjælpe lokale, som har brug for at få ro på jobområdet, i arbejde. Og den form for lokal støtte og bæredygtighed er lige noget, som jeg holder af at støtte op om på kuffertogkompas.dk.

Vulkan er et fedt sted at bo i Oslo, for foruden den smukke flod, så ligger her lækre kaffebarer, restauranter, kultursteder og scener, og endelig også Mathallen.

Når du får lyst til god kaffe i Oslo, så kan du læse vores artikel, Skønne kaffebarer, caféer og en bar i Oslo og blive inspireret til, hvor du skal hen.

Hendrix Ibsen-kaffebaren og Dansens Hus i Vulkan i Oslo

Mathallen er et godt sted at spise mad på din rejse til Oslo

Lækker mad i Mathallen i Oslo

Mathallen er lidt af en lækkerbidsken, når man, som jeg, er helt pjattet med mad. Friske fisk og skaldyr, tapas, lokale, norske specialiteter, is, kager, frugt og grønt i lange baner og mange andre slag mad fås i boderne i Mathallen.

Du kan både nyde maden ved borde inde i hallen, eller du kan tage det med og spise det udendørs, for eksempel i parken lige rundt om hjørnet.

Vulkan-området ligger som nævnt i bydelen Grünerløkka. Grünerløkka er en hip bydel med mange caféer og restauranter, små butikker, street art, vintage og mode foruden en god og lidt rå stemning.

Besøg Grünerløkka på din rejse til Oslo

Street art i Oslo

Vintage i Oslo

Den store gade Torggata løber som en hovednerve fra Grünerløkka og forbinder bydelen med det centrale Oslo.

Torggata er en spændende gade med mange gode restauranter og et hav af fine butikker med alt fra blomster og grøntsager til tøj, husholdningsting, bøger, LP-plader og musikinstrumenter.

Torggata i Oslo - Globetrotters.dk

Butikker og mad på Torggata i Oslo - Globetrotters.dk

Desuden ligger der mange smukke bygninger på Torggata, ligesom der gør i hele det centrale Oslo.

Smukke bygning i Grønland i Oslo - Globetrotters.dk

Flotte bygninger i det centrale Oslo - Globetrotters.dk

Ved Centralstasjonen i Oslo - Globetrotters.dk

Oslo ligger smukt ved Oslo-fjorden. Fjorden er overstrøget med små øer, som giver en skøn skærgårdsstemning i byens store havneområde.

Oppe fra den gamle kongeborg, Akershus, har du en dejlig oversigt over fjorden og Oslo.

Du kan se den smukke solnedgang på din rejse til Oslo - Globetrotters.dk

Akershus i Oslo - Globetrotters.dk

Udsigten fra Akershus over Oslo - Globetrotters.dk

Akershus var et af de steder, jeg glædede mig til at se, på min rejse til Oslo. Desværre var museet lukket på grund af et renoveringsarbejde, så jeg måtte nøjes med udsigten fra borgen. Men på en dejlig september-aften med solnedgang over Oslo var det nu heller ikke så tosset.

Blandt de største seværdigheder, du kan opleve på din rejse til Oslo, er museerne på Bygdøy. Bygdøy er en tidligere ø i udkandten af byen, og du kan tage derud med båd fra havneområdet lige nedenfor rådhuset.

Bygdøy ligger der flere museer i verdensklasse, og jeg valgte at besøge disse tre:

Vikingeskibsmuseet, hvor hele tre storslåede vikingeskibe er udstillet i en bygning, som minder om et kæmpe kirkerum. Det er virkelig et godt museum!

Skib på Vikingeskibsmuseet i Oslo - Globetrotters.dk

Kon-Tiki Museet, som udstiller den norske eventyrer Thor Heyerdahls skibe, balsamtræs-tømmerflåden Kon Tiki og sivbåden Ra II.

Kon-Tiki tømmerflåden på Kon Tiki Museet i Oslo - Globetrotters.dk

Ra II på Kon Tiki Museet i Oslo - globetrotters.dk

Kon-Tiki Museet var min største museumsoplevelse på min rejse til Oslo.

Og endelig er der Fram-musset med det store skib, som polarfarerne Fridtjof Nansen og Roald Amundsen rejste med omkring år 1900.

Polarskibet Fram er en stor oplevelse på din rejse til Oslo - Globetrotters.dk

Jeg er jo lidt af en museums-elsker, og sådan noget som nationalmuseer og kunstmuseer står altid højt på min “to-do”-liste, når jeg er ude at rejse.

Norges nationalmuseum, Historisk Museum, ligger pt. i den smukkeste Art Nouveau-inspirerede bygning (en ny bygning til museet er ved at blive bygget på havnen, ligesom et nyt Edvard Munch-museum også kommer til at ligge dernede).
Så der var simpelthen både udmærkede historiske udstillinger – blandt andet en fin udstilling med samiske folk – og det i smukke rum og sale.

Historisk Museum i Oslo - Globetrotters.dk

Det verdensberømte maleri “Skriget”, som er malet af Edvard Munch, kan faktisk ses hele to steder i Oslo, nemlig på Nasjonalgalleriet og på Edvard Munch-museet (på Munch-museet igen fra 2018. “Skriget” på Munch-museet bliver restaureret i 2017). Det første og “rigtige” af de to “skriget”-malerier hænger på Nasjonalgalleriet.

Edvard Munchs maleri Skriget i Oslo - Globetrotters.dk

Det er en meget stor oplevelse at se Edvard Munchs maleri “i levende live” – sådan synes jeg, at det altid er med stor kunst. Uanset hvor mange gange jeg har set billeder af kunsten, så er det en helt anden og meget stor oplevelse at opleve det i virkeligheden.

På havnen i Oslo ligger flere af byens store oplevelser og fine seværdigheder.

Akersbrygge er et nyt område med gode butikker til shopping samt fine restauranter i et moderne kvarter.

Akersbrygge i Oslo - Globetrotters.dk

Derudover finder du Oslos operahus. Jeg havde en skøn aften derinde, hvor jeg købte billet til den nye, norske forestillingen Ballerina.

Der er den fineste udsigt oppe fra taget på operaen, som du gerne må gå op på – jeg har hørt, at det er et helt oplagt selfie-sted (på grund af min højdeskræk gik jeg dog ikke derop …).

Operaen i Oslo - Globetrotters.dk

Inde i operaen i Oslo - Globetrotters.dk

Og så er der alle firnurlighederne, som fik mig til konstant at være i godt humør, mens jeg var på rejse i Oslo. For selvom at mine støvler blev oversvømmet af regnvand, og at jeg normalt slet ikke er til sødbløden pussenussethed, så kunne jeg (af en eller anden grund) ikke stå for alle Oslos sjove, søde, smukke og skæve indslag.

Finurligheder i Oslo - Globetrotters.dk

Sjove oplevelser i Oslo - Globetrotters.dk

Alle blomsterne, det smukke kongeslot, springvandene, de mange statuer (blandt andet hjortene, som står skjult, så det ikke er alle parkens besøgende, der får øje på dem, i parken ved byens hovedboulevard Karl Johan), ræven og haren, parkerne, genbrugsen med de norske sweatre og hunden, som hyggede sig så meget med at pjaske rundt i en sø, og dens ejer ikke kunne få den med sig videre.

Baren i Grünerløkka, som man skulle igennem et vinduet for at besøge. Den nordisk bistro med egen, lille køkkenhave ved Vulkan-området og Akerselva.
De skønne grin og de store smil, som jeg hele tiden blev mødt af fra de utroligt venlige nordmænd.

Jeg var faktisk meget vild med byen, og jeg håber, at jeg med denne billedserie har kunne inspirere dig til selv at tage på en lille rejse til Oslo.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores blogindlæg om Oslo, må du endelig skrive en kommentar eller en mail til os – vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close