Konstant motorlarm fra biler og tungere trafik, dyttende scootere, menneskemylder, gøende hunde og høj popmusik i skrattende højttalere, sådan det ofte at være på rejse ude i verden. Dertil kommer store seværdigheder, som man da skal se, traveture, besøg i regnskove, perfekte strande, nærgående gadesælgere, markeder og alt muligt andet farverigt, festligt og fantastisk. Det er utroligt fedt at opleve det hele, og vi vender tilbage igen og igen for at få mere.
Men lige pludselig kan det blive for meget for mig. Jeg er nemlig blevet meget lyd og ”krops”-følsom efter en meget lang periode med stress. Så jeg holder pauser.
Pauser fra storbylarm
Jeg får som sagt ind imellem brug for at kunne komme væk pause fra storbyens larm, og så jeg søger gerne ind på en café, hvor jeg kan få en kop kaffe og føle mig lidt i ”hjemmevante” omgivelser.
Der er efterhånden dukket caféer op i alverdens storbyer, og mange af dem ligner til forveksling hinanden. På den ene side synes jeg, det er ganske sørgeligt, at der for eksempel er Starbucks-caféer selv i mindre byer rundt om i Asien, for det er hverken særligt ”oprindeligt” eller ”lokalt”.
Men på den anden side er det lidt min redning, for Starbucks-caféerne ligner alle sammen hinanden, og så kan jeg gå derind og få mig en standard caffe latte, præcis som jeg kender den. Og fordi det ikke er en ny slags kaffe, jeg igen skal forholde mig til, så falder mit stressniveau, og efter måske en halv times pause derinde kan jeg igen gå ud i den larmende verden og forholde mig åbent og imødekommende til den, præcis som jeg gerne vil kunne.
Igennem årene har jeg fundet stor glæde og ro ved at være i religiøse bygninger, hvor der altid er den der højtidelige, fredfyldte atmosfære, som er god for en overfyldt hjerne. Uanset om det er en moske, et buddhistisk tempel eller en kirke, er der den samme stemning, som jeg suger til mig og lader mig afstresse af.
En god afstresningsøvelse i en religiøs bygning: Find dig en bænk (hvis du er i en kirke) eller en fredelig plads – nok ikke lige indenfor døren – på gulvet (hvis du er i en moske eller et tempel).
Sæt dig i en behagelig position, og sid der (gerne med lukkede øjne) i 10-15 minutter.
Lyt til lydene, der er der, mærk duftene og fornem dig selv. Bare vær til, og brug alle dine andre sanser, end dine øjne.
Hvis du har prøvet kræfter med meditation, så gør gerne det, mens du sidder der.
Pauser fra seværdighedsbesøg
Vi er normalt sådan nogle mennesker, der gerne vil ud at se noget, når vi er ude at rejse – vi tager ikke på daseferier. Men vi har efterhånden fundet ud af, at det er vigtigt for os at holde en hel dag fri, når vi er af sted i længere tid af gangen. For vi skal også huske at få slappet af og gearet ned, når vi er ude at rejse.
Hvis vi er ved en strand, så foretager vi os ikke andet end at snakke, læse i en bog eller høre lydbog, kigge på strandsand og bølger, der slår ind mod kysten, på vores fridag; ja, det skulle da lige være at tage dykkermasken på og svømme ud for at kigge på fisk.
Hvis vi er i en by, hvor det er fristende lige at ville nå den seværdighed, vi ikke nåede i går eller i forgårs, så kan det blive nødvendigt for os at sige ”pyt” og droppe tanken om at skulle se den, for måske er den i virkeligheden ikke så vigtig igen, når det kommer til stykket.
Og i stedet for at stresse for at få set seværdigheden, så er det bedre at nyde en stille dag med en gåtur ned ad nogle gader, vi ikke har været i tidligere, dele en flaske god vin i solen eller tage en bog med i tasken og gå hen i en park, tage ud til en strand eller gå på café og læse nogle timer, eller måske en hel dag, hvis det er det, vi har lyst til, og så bare se hvad dagen bringer.
Det er jo på den måde, at du får gode oplevelser, som du aldrig ville havde fået, hvis du havde insisteret på at stå i kø til den der seværdighed, du ved.
Pause fra at skulle noget, planlægning, tidsskema og fra ”den perfekte ferie”
Det er med at give slip på i hvert fald en del af det hektiske liv, vi lever derhjemme, når vi er ude at rejse, for ellers fortsætter vi jo bare med at gøre det samme, som vi tager på ferie for at slippe for.
Planlægning og seværdighedsbesøg på fastlagte tidspunkter kan være direkte skadende for din ferie, og især tanken om ”den perfekte ferie” bør skrottes i takt med, at du fylder din rejsekuffert eller rygsæk derhjemme.
Vi har gang på gang oplevet, at vi må ændre rejseplaner, mens vi er ude at rejse, for tingene bliver sjældent som det, vi forestiller os dem, når vi sidder hjemme i stuen og taler om den kommende rejse.
Verden er meget større, end den ser ud, når vi er hjemme i Danmark, og den kan ikke puttes ned i danskernes små kasser, som alt for mange ellers forventer, at den kan.
Og helt ærligt så pyt da med, at bussen er en halv time forsinket i Egypten, at Bangkoks spændende kunstmuseum er lukket pga. renovation, eller at det regner det meste af tiden, mens du er i Firenze, for så har du helt sikkert fået en masse andre skønne oplevelser, som du aldrig havde regnet med at få.
Verden er ikke perfekt, så det kan din ferie heller aldrig blive, og hvorfor så gå rundt og ærgre dig over det, når du kan få en godt nok anderledes men aldeles skøn ferie alligevel?
Vores erfaring siger, at det er når, det planlagte og perfekte kikser, at de store oplevelser og rejseminder opstår.
Pauser fra hinanden
Det kan lyde lidt selvmodsigende at sige, at det er en god idé at holde lidt pauser fra hinanden, når man er ude at rejse, når vi samtidig siger, at vi elsker at rejse som par. Men det er det bestemt ikke.
Hvis den ene af jer gerne vil se et kunstmuseum, og den anden synes, at I har set kunstmuseer nok og mere har lyst til at shoppe eller gå på marked, så gør bare, hvad I hver især helst vil – i det mindste engang imellem.
Noget af det, vi elsker ved vores rejser, det er vores tid sammen og at få nye oplevelser sammen. Men nogle gange tager vi nogle timer hver for sig, hvor vi går rundt på egen hånd. Vi gør det både fordi, vi begge er nysgerrige mennesker, der godt kan lide at udforske på egen hånd, og fordi vi nogle gange netop gerne vil noget, som den anden ikke vil.
Jeg kan for eksempel bruge flere timer med at sidde på et marked, en café eller på en bænk i en park med min notesbog, hvor jeg sidder og skriver små skønlitterære historier eller rejseblog-relaterede tekster. Det er noget, jeg som forfatter er utrolig glad for at få mulighed for. Og Kenneth synes ikke ligefrem, at han har brug for at sidde der i så lang tid, så han går ud og får set, prøvet og oplevet de ting, han gerne vil – som for eksempel at besøge tårne eller højtliggende seværdigheder, som jeg alligevel ikke tør se pga. min voldsomme højdeskræk.
Pause fra budgethoteller
Når man rejser, sådan som vi gør, på et lavt rejsebudget, så kan vi ind imellem godt bruge noget lidt andet end (i bedste fald) slidte gulvtæpper, kakerlakker og larmende aircon.
Og mange gange behøver det jo ikke koste en formue, at være lidt god ved sig selv, når man er på rejse ude i verden.
Vi bor altid på billige hoteller eller på 2-personsværelser på hostels på vores rejser, og så gør vi det, at vi tager en nat – gerne den sidste nat på rejsen – hvor vi betaler lidt mere (ikke meget mere) for et værelse på et bedre hotel.
I Bangkok har vi på den måde for eksempel oplevet at bo på et nærmest overdådigt hotel til 400 kr. for en nat, og det er på ingen måde noget, der væltede vores budget, når det bare er en enkelt overnatning. Til gengæld sov vi helt fantastisk og var friske og udhvilede til den lange hjemrejse, der ventede os.
Så tag i hvert fald én overnatning på et lækkert hotel, gerne den sidst nat, du er på rejsen, og forkæl dig selv på den måde.