Øjebliksstemningsbillede fra rosenhaven Giardino delle rose i Firenze, d. 13. august 2020.
En kirke lader sin klokken ringe.
Den dybe, hule lyd står nærmest stille i eftermiddagsluftens varme.
Alligevel fylder den et øjeblik lydkulissen som det eneste i miles omkreds.
De røde tage henligger i fuldstændig ro i mit synsfelt, hvis forgrund domineres af spredte rosenbuske.
Jeg er her igen.
Siddende i græsset i en sval skyggeplet har jeg sneget mig til pause.
Med firben mellem græsstrå og cikader nu skrålende i baggrunden, har jeg indtaget pladsen i rosenhaven over Firenze.
Mit rolige spot.
På afstand af museernes lokkende udstillinger, butikkernes airconditionerede lokaler.
Gadesælgere og lokale med travlhed i øjnene.
Myrer kravler omkring et hul.
Ind og ud suser de med eventuelle sukkerkorn og brødstykker i miniature.
Nye roser har åbnet sig siden i forgårs.
Hot pink, skrig laks, dyb rød.
Ikke så meget pastel – måske er vi for langt henne på sommeren?
Jeg drikker vand fra flasken, jeg fyldte ved fontænen nedenfor haven.
Her er så balstyrisk fint.
Solsortehanner med gule næb søger efter spiseligheder under blade.
I dag har jeg gemt mig ved nøddebusken.
Hvis du gerne vil vide mere om rosenhaven Giardino delle rose i Firenze, kan du finde info på Visit Tuscanys hjemmeside her: The Rose Garden in Florence
Du kan også læse mere om Firenze her: Mine blogindlæg om Firenze