Close
I luften mod øst

I luften mod øst

Øjeblikstanker i fly mellem Riga og Moskva

Flyet drejer rundt og rundt i luften, indtil næsen er vendt mod øst.
Verden, byen, himlen og havet er væltet udenfor mit vindue.
Skyerne er mørkeblå på undersiden, og flyet ryster, bare lidt, nu hvor det penetrerer det blå.

Vi er oppe, hvor solen altid skinner, og kan se ned på broer, øer, havvindmøller og svensk kystlinje.
Om lidt er vi der, hvor den kolde krig så anderledes ud.
Eller hvor den i hvert fald havde et andet fjendebillede, end vores.
Eller som man fortalte, var vores.

Jeg var blot et barn.
Forstod ikke meget, men fik at vide, at han var mere venlig end de andre skurke, der var i hans verden.
Gorbatjov med landkortsmodermærket og de rare øjne.
Og jeg forstod, at det var noget særligt, det der med den mur, som de i tv viste, var ved at blive revet ned i Tyskland.
”Det her er vigtigt, Maria, så nu skal du følge med og prøve at forstå!” sagde mit 7-årige jeg til mig selv.
Og jeg så og lyttede og forstod, at verden var ved at blive en anden.

Østersøen er under os.
Azurblåt pyntet med totter af hvid sky.
Over havet kan der komme turbulens.
Ikke mindst på en solskinsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close