Kappadokien – gudommeligt månelandskab midt i Tyrkiet

Midt i Tyrkiet ligger Kappadokien – det mest fantastiske område med et måneagtigt landskab, som du næsten ikke kan forestille dig, før du står midt i det. Små huler og hele boliger er skåret ind i de kegleformede klipper. Ældgamle kirker med smukke fresko-malerier. Knastørre, støvede stier og skønne byer med fredeligt byliv. Det er en stor oplevelse at besøge Kappadokien.

Vi ankommer til byen Göreme sidst på aftenen, så det er ret begrænset, hvad vi kan se. Men de glimt vi har fået igennem vinduerne i bussen, som vi kommer med fra den tyrkiske hovedstad, Ankara, har givet os de første smagsprøver på et landskab, som virker, ja, nærmest overjordisk.

Göreme – Klippehuse, venlige lokale og uimodståelig hygge

Juni måned er utrolig varm i det indre Tyrkiet. Solen bager da også uhæmmet nedover os fra den blå himmel over Göreme.

Byen er ikke stor, og her er en afslappende ro, selvom vi kommer gående ned af hovedgaden, hvor der blandt andet ligger restauranter, souvenirbutikker og overnatningssteder.

Også herinde midt i byen er det udsigt til de karakteristiske tufstensklipper, som Kappadokien er verdensberømt for.
I Göreme er der flere boliger og hoteller med rum og værelser hugget ind i klipperne af tufsten. Det giver hjemmene og hotelværelserne helt naturlig kølighed i sommervarmen.

Göreme er en god by at bo i, når du besøger Kappadokien
Göreme er en rigtig god by at bruge som overnatningssted for dit besøg i Kappadokien.

Lige udenfor byen ligger Göreme Nationalpark, hvor du kan bruge mange timer på at gå på opdagelse i naturen.

Du kan også se alle de små, smukke kirker og klosterrum i Göreme Open Air Museum, der ligger helt tæt på byen.

Desuden kan du tage med taxaer, på guiede ture eller med lokale busser til andre af områdets byer. For eksempel er der Avanos, Uçhisar og Kaymaklı, som alle har spændende seværdigher at byde på.

Göreme en rigtig dejlig by til afslapning. Du kan sagtens bruge et par dage eller tre på at læse bøger og slentre langsomt rundt i byen. Og på at få en snak med de lokale, spise god mad, drikke spandevis af te og i det hele taget bare nyde livet her.

De hjertevarme tyrkere
Det med at snakke med de lokale, det er noget, som falder helt naturligt, når du er på rejse i Tyrkiet. Selvom vi har rejst mange steder i verden og har mødt åbenhed, venlighed og store smil alle steder, så er tyrkernes gæstfrihed og hjertevarme noget helt særligt.

Allerede på vores første dag i Göreme møder vi Refik, en ny og helt særlig ven, som ovenikøbet har boet i Danmark og taler glimrende dansk.
Hans bror har en restaurant i byen, hvor vi flere gange spiser dejlig mad. Refik er altid klar til en god snak og til at hjælpe os – men mere om det senere.

Du kan læse mere om blandt andet Refik heri min artikel om nogle af de skønne mennesker, vi har mødt på vores rejser: En verden af mennesker.

Vandring i Göreme Nationalpark

Efter et par dage med fred og ro, har vi nu planer om at gå nordpå fra Göreme til byen Avanos. Det er en strækning på godt og vel 7 kilometer i fugleflugtslinje.

Når du går turen ad stier igennem Göreme Nationalpark, er den nogle kilometer længere. Men det skræmmer os ikke; vi er begge i god form, så 10 kilometer er “piece of cake”.

Refiks bekymring
Midt i vores solide, tidlige frokost kommer Refik forbi for at snakke. Vi fortæller om vores planer, og han får hurtigt fundet et kort frem over veje og stier i nationalparken til os.

“Så gå turen her,” siger han og tegner cirkler og streger langs sine foretrukne stier på kortet. “Så får I set både fe-skorstene, udsigtspunkter og de vigtigste klippehuler på vejen.”

Da han hører, at vi har tænkt os at tage på vandring nu her ved middagstid, ser han lamslået på os.
“Man går ikke ud på dette tidspunkt, hvis man er bare lidt klog! Tænk dog på middagsheden!”

Vi overbeviser ham om, at vi nok skal klare os. Men han insisterer på at køre os det første stykke vej igennem byen, så vi i hvert fald ikke skal bruge unødige kræfter på dét. Og han tæller vores flasker med vand og nikker så.
“Okay, så får I lov at gå.”

Vi er sikre på, at han kommer til at holde øje med, at vi dukker op i Göreme engang til aften. Ellers vil han sikkert starte en eftersøgning af os.

Feskorstene, udsigter og støvede fødder
Okay, lad os sige det med det samme, det er virkelig varmt at gå rundt i Göreme Nationalpark midt på dagen i juni måned. Det vil vi faktisk anbefale dig, at du ikke gør.

Men når det så er sagt, så er det lyse, støvede klippelandskab virkelig en storslået oplevelse – på alle tidspunkter.

Landskabet og tufstensklipperne varierer meget fra Göreme til Avanos.
Fra kegleformede sandstensfarvede tufklipper, over de karakteristiske padehatteformede fe-skorstene, til store klippeformationer i lyse og rødlige nuancer.

Ved landsbyen Cavusin er det den store klippeboligruin, den såkaldte “gamle landsby”, der optager os.
Andre steder på vores tur kommer vi også forbi mindre klipper med udhuggede huler og bitte små boliger, som heller ikke længere er beboet.

I dag er disse steder som sagt forladte. Vi kan dog sagtens forstå, hvorfor munke og præster tidligere er flyttet herud for at få ro til at meditere og søge indre visdom.
Roen er allestedsværende i Göreme Nationalpark, og vi bliver simpelthen fyldt med indre fred, imens vi går her.

Gang på gang siger vi “åh” og “næh” over de smukke syn og udsigter, vi kommer forbi på turen fra Göreme til Avanos. Vores fødder bliver støvede, benene trætte og pander og rygge svedige, men det er en fantastisk tur.

Vi er glade for, at vi er gået ud på egen hånd, for så bestemmer vi selv tempoet, og hvad vi skal se. Vi undersøger klippehuler, holder pause i klippernes skygge, når benene trænger til et hvil. Og vi overraskes over det smukke, “der er bagved” de fine natur-seværdigheder – noget vi aldrig ville have set, hvis vi havde været på en guidet tur med en fastlagt rute.

Så vores 4 tip til din tur i Göreme National park er:
* Gå ikke ture i den værste middagshede.
* Lad være med at tage på guidet tur, for du bestemmer selv, hvad du skal se, hvis du går ud på egen hånd. Og så er det dine ben, der bestemmer tempoet.
* Husk at have mange flasker vand med dig.
* SOLCREME!

Avanos – Pottemagerbyen ved floden

Lige nord for Göreme Nationalpark ligger byen Avanos ved Kizilirmak-floden, som også kaldes både Den Røde Flod og Halys-floden.

Avanos har i utallige år været områdets pottemagerby. Leret blev samlet fra aflejringer i floden og formet til krukker, skåle, krus, kander og meget andet.

I dag kan du stadig besøge pottemagere, der forarbejder leret til smukke brugsgenstande og kunstværker; og selvfølgelig kan du købe gode souvenirs med dig hjem fra Avanos.

Et godt tip er, at du tager til byen på egen hånd i stedet for at tage med på en guidet tur. Vi fik en rigtig god pris på en kande af ler, fordi vi var her alene.

Avanos er ligesom Göreme en dejlig by med en afslappet atmosfære og et dejligt byliv. Find dig en café, gerne lidt udenfor alfarvej, og slå dig ned blandt de lokale.
De drikker sød, sort te, så det skal du naturligvis også. Faktisk er der ikke noget bedre end sød te, når solen rigtig bager ned – sådan har vi det i hvert fald.

Det er rigtig dejligt at tage på besøg i Avanos. Byens flod skaber en god, grøn kontrast til det ellers tørre landskab, du finder i Kappadokien.

Kirkerne i Göreme – Göreme Open Air Museum

Foruden sin pittoreske natur, er Göreme kendt for sine smukke, gamle kirker og klostre, hvor du stadig kan se religiøse malerier.

Goreme Open Air Museum er navnet på området med kirkerne og klostrerne, og det ligger godt en kilometer fra det centrale Göreme.

Gå på opdagelse i kirkerne, oplev malerierne, og se klosterrummene, som engang var beboede af præster og munke.

Uçhisar – Klippefæstningen med udsigt

For alle, der godt kan lide at komme højt til vejrs og se smukke udsigter, så er klippefæstningen i byen Uçhisar et besøg værd.

Jamen, se lige den udsigt!

Uçhisars klippefæstning er det højeste punkt i Kappadokien. Så det er absolut stedet at tage hen for at få gode udsigtsbilleder – medmindre du tager en tur i en luftballon (og det kunne jeg aldrig finde på – det er min højdeskræk alt, alt for voldsom til).

Der er en gåtur på cirka 4 kilometer fra Göreme til Uçhisar, som kan klares på en times tid; men du kan selvfølgelig også tage offentlig transport dertil.

Kaymakli og den underjordiske by

Som en anden mus, piler vores lille guide foran os ind i de snævre gange i Kaymakli Underground City – den underjordiske by i Kaymakli.

Han vimser rundt, mens han ivrigt fortæller os historier og facts om de mennesker, der huggede byen ud i områdets klippefyldte undergrund. Og som senere flygtede nede i mørket, når fjenderne angreb.

Det er en stor oplevelse at gå rundt her i hulerne og gangene, hvor mørket er sort som intet andet, når vi kommer til steder uden lamper på væggen, og guiden så slukker sin lommelygte.

Tænk sig, at der har boet mennesker hernede!

Det er en meget fin og anderledes seværdighed at opleve den underjordiske by i Kaymakli. En oplevelse, som du ikke bør snyde dig selv for, når du er på ferie i Kappadokien.