Her er varmt, cirka 30 grader, og jeg har lige kvast en 5 centimeter lang karkelak i badeværelsesdøren.
Det lyner.
Føj, hvor kan jeg bare ikke udstå karkelakker!
Koh Tao – en thailandsk havperle
Bortset fra regnens trommen mod bananpalmernes blade, og myggenes sviren, er her stille.
Tropisk uvejr, sådan som jeg aldrig har oplevet det før.
Jeg kan godt lide det, vældigt godt endda. Ligesom jeg godt kan lide denne ø, som jeg sidder på og oplever lynenes dans.
Koh Tao – en sand havperle lige øst for Thailands kyst. Dykkernes og snorklernes paradis.
Der er fantastiske, farvestrålende fisk i havet 50 meter fra, hvor jeg sidder. Og søpindsvin, koraller, søanemoner og havskildpadder. Og er du særligt heldig, kan du også se hvalhajer!
Så heldig er jeg dog ikke endnu, men måske en dag?
Jeg får vist op til flere myggestik, mens jeg sidder her i nattens mørke varme og iagttager himlens hvide lyn. Myggestik, der ikke er så smarte at få …
Smilende, varme og vidunderlige Koh Tao
Natten er uforudsigelig men venlig, ligesom Koh Tao selv er det: Varm, venlig og vidunderlig. Fuld af smilende mennesker, paradisiske strande, kokospalmer og oplevelser i verdensklasse.
Regnen er forfriskende, et lille, livsgivende pust i smilenes land.
Der er ungdommelig fest et sted i nærheden og afslappet ro et andet sted.
Der er havet og grønklædte regnskovsbakker.
Der er stærk, lokal thai-mad og pizza’er.
Der er højttalere med Eagles og andre med techno. Og jeg sidder her i regnen, udenfor min sivhytte, lige i midten af det hele, og lytter til den nu dryppende regn og synes, at jeg har fundet fred her med hjælp af cikadernes sang, havets brus og regnens trommedans.
Et sidste lyn flænger himlen, inden jeg lægger min ned og lader natten indhylde mig i sin varme søvn.