Snorklemasken ligger på sarongen ved siden af mig – den skriger til mig med en tynd, pivende, plastikstemme: ”Brug mig, tag mig på, put mig i munden og over øjnene, så skal jeg nok give dig udsyn og luft til at leve … og opleve!”
Dens bedende ytringer rammer mig ikke – jeg er uden for rækkevide. På flere niveauer.
Aldrig har jeg oplevet så varmt havvand som her, og kokospalmerne, der blidt svajer i den lette brise, er postkorts-perfekte med deres høje, tynde, glatte, supermodelstammer. Og inde ved stråhytten er de søde, gule bananer modne og spiseklare. Sommerfuglene flakser rundt imellem paradisblomsterne, og – hov, var det lige en kolibri? – fiske- og skaldyrsrestauranterne er ved at gøre sig klar til aftenens ryk ind.
Men det fungerer hverken for mig eller for Kenneth.
Der er noget galt …
Den sidste uges tid har ikke været, som vi havde regnet med, da vi tog til Thailand. Vi skulle i dén grad stresse af på lækre thailandske badestrande, snorkle i glasklart havvand og bare nyde livet på den første del af vores rejse.
Hjemme havde vi aftalt, at vi ville videre til Laos og Vietnam fra Thailand, men vi ændrede allerede planer et par dage før, vi skulle afsted, og vi aftalte at tage til Thailand, Malaysia og Singapore i stedet for, og det skulle være med strand- og storbyferie som hovedplan.
Og nu sidder jeg så her på stranden og føler, at alting er ved at gå helt galt.
Havet er plumret og ikke til at snorkle i. Jeg har haft en ordentlig omgang hold i ryggen, som vi på et tidspunkt var bange for var noget værre end hold i ryggen, og vi er ikke sikre på, at det er en god idé at jeg rejser videre med min store rygsæk. Men det værste er, at den slemme stress hjemmefra ikke føles spor formindsket.
Et eller andet sted har vi mest lyst til at tage hjem til Danmark, for de rejseplaner, vi har bestemt os for, giver os ikke meget lyst til at fortsætte.
Om at ændre rejseplaner
Kenneth kommer ned til mig på stranden og får mig hevet med op til en restaurant, hvor der er wi-fi.
Vi sidder og er vildt nedtrykte – det kan da ikke passe, at vores rejse skal ende på denne måde …?
Det kan da ikke passe, at vores rejse skal ende på denne måde.
Nej, vel kan det ej!
Vi kigger hinanden dybt i øjnene og er helt enige – ikke tale om, at vi vil spilde vores rejse på at hænge sådan med hovederne.
Når vores rejseplaner virkelig mærker helt forkerte i vores maver, så må vi jo gøre noget ved det og ændre dem!
Og som sagt så gjort. Et kvarter senere køber vi et par øller og skåler over vores nye flybilletter til Hanoi i Vietnam. Nye tanker, nye planer og nye oplevelser – og ny energi.
Uanset hvad skulle vi have brugt penge på transport til Malaysia og Singapore, men de ekstra hundrede kroner, som billetten til Hanoi kostede os i forhold til vores tidligere transportbudget, var hver en øre værd!
Find på noget nyt!
Jamen, hvad skal man gøre, når man synes, at ens ferie er kørt fast eller at man spilder sin tid, der hvor man er?
Man skal finde på noget nyt. Man skal overveje, om man ikke helt burde omtænke sine rejseplaner, eller i det mindste se at komme videre – for det er spild af tid at spilde sin tid!
Man må se at få det bedste ud af sin tid, mens man er på rejse, og indbefatter det så et køb af et sæt ekstra flybilletter, en ekstra togbillet eller busbillet, så er det altid alle pengene værd!
Det nytter ikke noget at gå og vente på, at det spændende kommer til dig af sig selv. Du må selv gøre noget, handle, være aktiv – den eneste, der kan gøre forskellen og få det sjove og spændende tilbage ind i din ferie, der er ved at gå helt galt, er dig!
Det virkede rigtig godt for os, og både stressen og ryggen havde det meget bedre, da vi kom hjem fra vores rejse i Thailand og Vietnam.
Så: God ændring af dine ferieplaner ;0)