Det kan været svært at være ude at rejse, når du er sensitiv, særligt sensitiv eller stresset. Derfor er det godt at vide, at vi som sensitive rejsende kan tilpasse vores rejser efter egne behov, så vi alligevel komme ud i verden, helt ligesom alle andre.
Sensitive rejsende i Firenze
I foråret fik jeg en mail fra Rikke, som stod og skulle til Firenze sammen med sin mand. Hun havde fundet min rejseblog og set, at jeg ved mangt og meget om byen, så derfor ville hun lige spørge mig om noget.
Og hendes rejsespørgsmål satte tankerne i gang hos mig.
Rikke skrev til mig, at hun er sensitiv og derfor gerne ville have tips til, hvilke kirker, museer og dets lige, der ville være gode for hende og manden at besøge. Hvilke caféer der ikke var overrendte eller for larmende. Om der var parker, de kunne holde pauser i.
Og så var der det med påskefestivalen.
Noget af den vildeste festivitas, der foregår i løbet af hele året i Firenze, finder sted i påsken. Det er den såkaldte Scoppio del Carro-fest, hvor der i det centrale Firenze er et farverigt optog med folk i middelalderdragter akkompagneret af musik, inden det hele afsluttes med et fantastisk fyrværkeri ved domkirken.
Det er en oplevelse, som man deler med tusindvis af andre mennesker, og der kan være en del masen og skubben for at få de bedste pladser.
Rikke og manden ville naturligvis gerne opleve Scoppio del Carro, men havde ikke lyst til at være omgivet af alt for mange mennesker. Derfor ville de blive glade, hvis jeg kunne give dem en idé til, hvor de kunne stå i nogenlunde fred og ro og alligevel tage del i festlighederne.
Jeg er selv en sensitiv rejsende
Det, der til min overraskelse slog mig, var, at jeg på ingen måde havde svært ved at sætte sig ind i Rikkes situation. Det gik op for mig, at hun og jeg er ens: vi er sensitive rejsende.
Jeg kunne straks følge hendes ønsker og behov for at opleve kirker, museer, udstillinger, restauranter, kaffebarer og parker, som ikke er fyldt med mange andre besøgende.
I Firenze er kunstmuseet Uffizierne et af mine højdepunkterne, altså når jeg kommer der sidst på dagen, hvor langt de fleste andre kunstelskende museumsgæster er taget videre.
At finde alternativer og få den dejligste ferie
Jeg færdes helst ikke i de mest travle gader, men går i stedet ad små, kringlede veje (som har gjort, at jeg efterhånden stor set kender byen ud og ind).
Jeg holder mig oftest fra steder som den meget populære Ponte Vecchio-bro, domkirken Duomoen, det gamle rådhus, Palazzo Vecchio og de største museer om dagen.
Som alternativ til de store atraktioner har jeg fundet andre kirker, mindre museer, markeder lidt udenfor alfarvej, haver og parker med skønhed og ro.
Og jeg har fundet ud af, hvornår jeg kan besøge alle de største seværdigheder i byen, uden at skulle dele dem med hobevis af andre besøgende – også i højsæsonen.
Jeg er følsom på mange måder. Jeg bryder mig ikke om larm (jeg har skrevet et blogindlæg om lydfølsomhed, som du kan læse her), kraftige lugte, tumult, hektiske situationer, travlhed, planlagte dage og store grupper.
Til gengæld holder jeg af skønhed, god tid, fred og ro, selv at kunne bestemme hvad jeg skal se, og hvor lang tid jeg skal bruge på det.
Jeg vælger rolige caféer og restauranter, hvor der ikke er ret mange andre kunder – og faktisk sidder jeg hellere indendørs, selv på en varm sommerdag, end udenfor, hvor de fleste helst vil sidde. Der er noget trygt i at sidde inde, og det virker ikke så forvirrende og forstyrrende for mig, som når der går mange mennesker forbi udebordene.
Jeg kan føle mig SÅ besværlig, fordi jeg er en sensitiv rejsende – men sådan er det bare
Alt dette er selvfølgelig relativt, for du kan også godt finde mig spisende ude, besøgende store museer midt på dagen etc., det kommer helt an på, hvor presset jeg føler mig.
Jo mere presset jeg er, jo mere sensitiv er jeg, og jo mere har jeg brug for fredelige omgivelser.
Det kan være besværligt at være en af os sensitive rejsende, men når du finder ud af, hvordan du kan hjælpe dig selv, er der ikke længere kæmpe store ben i det.
Jeg kender efterhånden mine styrker og mine svagheder som sensitivt rejsende, for det er faktisk ikke noget nyt for mig – jeg har bare aldrig kaldt det ved det navn før.
At tilpasse oplevelser til mig, og ikke omvendt, har gjort, at jeg kan være meget mere med, end hvis jeg/vi ikke gør det.
For eksempel ville Kenneth gerne på det store kunstmuseum Prado, da vi var i Madrid i foråret 2018. Jeg blev straks ramt af forestillingen om alle de mennesker, der kunne være der, og jeg fik nærmest åndenød ved tanken. Vi talte om det og blev enige om at finde det mindst travle tidspunkt at besøge museet.
Vi fik begge to det, vi gerne ville, og, by the way, så blev det en dejlig oplevelse for os begge to.
Ingen af os (hverken os selv ellers vores medrejsende) behøver gå glip af oplevelser, vi gerne vil have, fordi vi som sensitive rejsende ikke kan overskue eller holde til det. Men vi skal heller ikke presse os selv ved at lade oplevelserne diktere vores ferier.
Vi skal passe på os selv og gøre tingene i vores eget tempo, på vores egen måde.
Og nu vil jeg gerne fortælle dig, hvordan jeg gør.
Slow travel – genialt når man er en sensitiv rejsende
Som jeg nævnte tidligere, har jeg haft det som Rikke i mange år, og jeg har rejst på en måde for mig hensigtsmæssig måde i mange år, nemlig som slow traveller.
Jeg har nok mere eller mindre altid haft de behov, jeg fortalte om ovenover, men det fik et ekstra skub op ad, da jeg i 2012 gik helt ned med flaget pga. en livsomvæltende begivenhed, der eskalerede min stress og min sensitivitet.
Siden har jeg haft behov for blandt andet ikke at skulle alt det, jeg tidligere gerne har villet (og har kunnet), når jeg har været ude at rejse. Jeg kan nu maks. se 1-3 seværdigheder om dagen, og er der for mange besøgende ved en store attraktion, kan jeg ikke håndtere at skulle se den; ikke lige på det tidspunkt i hvert fald.
Jeg bliver hurtigt “fyldt op” i hovedet, og så har jeg brug for at kunne trække mig væk og holde pause fra verden.
Nu er det sådan, at min Kenneth faktisk introducerede rejsebegrebet slow travel i vores liv, længe inden det blev moderne – og lang tid før det gik op for mig, at jeg ikke er den samme rejsende længere, som jeg var tidligere i mit liv.
Hvad er det nu, slow travel er?
Slow travel går i grove træk ud på, at du ikke skynder dig, når du rejser, og at du træffer bevidste valg undervejs.
Du lader ting tage den tid, de tager, og du lader mere tingene ske af sig selv i steder for at planlægge alting; vi kan alligevel ikke styre, hvordan tingene kommer til at gå, og det slet ikke når vi er ude i den store verden, så hvorfor overhovedet gøre forsøget?
Hvis du lader være med at planlægge for meget, er der glimrende mulighed for at uventede oplevelser kan opstå.
Du har tid til at besøge det lille marked, du tilfældigvis kommer forbi. Du kan gå ind på udstilligen, som ikke er nævnt i nogen guidebog, men som er helt vildt spændende.
Du kan spise frokost hos den gamle dame, der har en så lille restaurant i baghaven, at den ikke er på Tripadvisor. Du kan gå ned til floden, du ikke vidste var der. Eller ind i boghandlen med alle de fine, gamle bøger. Og du kan bruge en halv time i en kirke, hvis du pludselig får lyst eller behov for det.
En slow traveller skynder sig ikke. Hun eller han går meget gerne rundt i stedet for at tage transportmidler. Faktisk virker hun eller han lidt doven og bruger gerne lang tid med at sidde på bænke, dufte til blomster, ligge på ryggen i en park og se på skyer. Eller sove længe, hvis det er det, der er lyst til.
Hun eller han spiser lokal mad, gerne noget der er lavet helt fra bunden, og som er værd at vente på. Drikker kaffe på kaffebaren eller caféen i stedet for at tage den to-go.
”Så travlt har vi vel heller ikke, at vi ikke kan drikke vores kaffe af en porcelænskop på kaffebaren i stedet for at få den i et papbæger og skynde os videre!”
I det hele taget er slow travel lige præcis den måde, der er helt ideel for mig og Kenneth, når vi rejser. D
et giver fred og ro, overskuelighed, frihed, anderledes oplevelser, overskud og glæde.
Vi stresser ikke længere over ikke at skulle se alting, for det ved vi godt, at vi ikke kan holde til. Til gengæld udvælger vi enkelte særlige oplevelser, som vi går efter, og resten af tiden lader vi det være op til det sted, vi er, at vise os, hvad det har at byde på.
Slow travel er en virkelig god måde at rejse på for os, der er sensitive rejsende.
Jeg er sensitiv, jeg rejser – og det kan du også
Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg er det, der kaldes særligt sensitiv, og jeg har fået mange ahaoplevelser i den forbindelse. Desuden er jeg introvert, så jeg er ikke den mest snakkende og sociale person i hele verden.
Til gengæld har jeg en enorm trang til at komme ud og opleve verden, så jeg rejser ofte og tager på mange ture – også på dagligdage hjemme i Danmark.
Det der med at være sammen med mange mennesker ad gangen eller at have virak omkring mig, er ikke noget for mig. Derfor betyder det alverden at have fundet ud af, at jeg kan rejse eller være på tur på lige præcis den måde, der passer til mig.
Jeg tager tingene i mit tempo (og når jeg rejser sammen med Kenneth, så i vores tempo), ser det jeg har lyst til, spiser det sted, der passer til mig. Holder alle de pauser, jeg har brug for, og trækker mig tilbage til mit hotelværelse, når jeg trænger til det – for det har jeg brug for i ny og næ.
Jeg vil gerne hjælpe dig til at komme ud at rejse, selvom du er sensitiv
Vist nok er det sådan, at mange af de / vi personer, som er sensitive, særligt sensitive eller stressede, ikke kommer ud at rejse, fordi det simpelthen virker for kompliceret. Der er for meget, der skal planlægges, for meget nyt at forholde sig til.
Det kan virke uoverskueligt at skulle fra lufthavnen og til det sted, man skal være; eller i det hele taget at skulle i en lufthavn!
Uoverskueligt at finde ud af, om der er offentlig transport, hvilken valuta man bruger, eller at skulle bestille hotel og tog, fly- eller færgebilletter.
Og så er det at man let kommer til at tænke, at det er for hårdt og besværligt at tage ud at rejse, så man vælger at blive hjemme.
Jeg kan også sagtens blive ramt af de tanker. Men heldigvis kender jeg alverden til rejselivet og til ”hvordan man rejser”, hvilket gør, at jeg ikke bliver hjemme.
Jeg kan ændre rejseplaner, men jeg bliver aldrig hjemme.
MEN jeg vil meget gerne hjælpe dig eller dine nærmeste, hvis du eller I eller de er sensitive eller stressede, til at komme ud at rejse.
Verden er så fantastisk, og hvis det kræver lidt hjælp til at komme ud at opleve den, så er jeg her til det.
Vi kan alle komme ud at rejse, hvis vi ved, hvad vi kan holde til, og hvis vi ved, hvad vi gerne vil opleve. Kort sagt, hvis vi rejser på lige præcis vores egen måde.
Rikkes Firenze
Rikke fik tips og idéer til at have en dejlig, rolig ferie i Firenze.
Jeg gav hende et bud på et hjørne med mulig god plads og med et overskueligt antal feststemte personer i forbindelse med Scoppio del Carro-fejringen.
Jeg fortalte om en håndfuld museer og et lokalt marked, som kunne passe til hende og hendes mand.
Hun fik navnene på fire fredelige kirker, tre parker og smukke haver samt et ikke så besøgt sted, hvis de gerne ville op i højderne og se den smukkeste udsigt over byen.
Så var der nogle lokale restauranter, caféer og kaffebarer samt et teater.
Og så endelig nogle generelle tips til at få en god ferie for sensitive i Firenze.
Hvis du også gerne vil have tips til steder, du gerne vil rejse til, men ikke helt ved hvordan du skal håndtere, ligesom det var for Rikke og hendes tur til Firenze, må du endelig skrive til mig og spørge.
Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så du kan få en dejlig rejse.
Vi kan alle blive sensitive rejsende, hvis vi rejser på vores egne måde.
Du kan altid sende mig en mail på: maria@noproblem.dk hvis du gerne vil have rejsetips.