Når vi er i Firenze, hvilket vi forsøger at være mindst en gang om året, så tager vi gerne forbi den gamle franciskanerklosterkirke, Santa Croce.
Vi bor ofte lige i nærheden af Santa Croce, så vi kommer forbi den flere gange i løbet af dagen, og det passer os glimrende.
Foran kirken er der en stor plads, Piazza Santa Croce, hvor der altid er liv. Her ligger mange restauranter, som vi ikke spiser på på grund af deres priser, men vi køber gerne et glas vin om aftenen og sidder og nyder det utroligt smukke view af Santa Croce.
Selve Santa Croce er franciskaner-munkeordenens gamle kloster og kirke. Franciskanerne er en tiggermunkeorden, der blev stiftet i middelalderen, og den er stadig i funktion (dog ikke i Santa Croce). Munkene kan kendes på deres brune eller grå munkekutter, hvorom de har bundet et stykke reb som bælte. Franciskanerne må blandt andet ikke eje jordisk gods, men de gør et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe fattige mennesker.
Det er altid imponerende at komme ind i det enormt højloftede kirkerum – jeg bliver helt ydmyg, når jeg er der.
Kirkerummet er stort og smukt dekoreret med forskellige fresko-malerier på væggene, flotte loftsdekorationer, alle de mange familiekapeller med deres pragt, og endelig kirkens meget nydelige højalter.
I Santa Croce er der et hav af storslåede gravmonumenter over nogle af verdenshistoriens største kulturpersonligheder. For eksempel er der monumenter for: Kunstnergeniet Michelangelo, samfundsdebattøren og forfatteren Dante (som dog er begravet i Ravenna), politikeren og forfatteren Nicoló Macchiavelli og ikke mindst astronomen Galileo Galilei.
Foruden disse, så er her mange smukke familiegravkapeller, som er udsmykket af store kunstnere som Brunelleschi, Donatello og ikke mindst Giotto. Fra Giottos hånd kan du især i Bardi-kapellet beundre maleriet (fra år 1325) af Frans af Assisi på sit dødsleje. I dette billede demonstrerer Giotto sin revolutionerende indsigt i 3-dimensionel perspektiv; dette kan du blandt andet se ved munken, der kigger på sin hånd ovenover den centralt liggende Frans.
Klosterdelen af Santa Croce er meget stemningsfuld, for klosterbygningerne er meget velbevarede; nogle steder kan du sagtens fornemme, hvordan de brunkuttede franciskanermunke gik rundt i kirken og i de forskellige klosterbygninger for mange år siden – det kan jeg i hvert fald.
I klosterbygningerne er der nu bl.a. indrettet museum – Museo dell’Opera di Santa Croce – med forskellige kunstudstillinger. Her finder du for eksempel Cimabues “Crocifisso” (“Malet krucifix”), fra 1280-1285, der har en central placering i udstillingen.
Santa Croce er en stor attraktion i Firenze, men kirken er aldrig overrendt af turister og andre besøgende – og det er altid rart at finde den slags åndehuller i meget populære Firenze.