Vi sidder og har netop booket flybilletterne til vores kommende efterårsrejse. 16 dage i Sydøstasien med Laos som hovedmålet. Vi har været der før – for 11 år siden på vores bryllupsrejse – og vi ved, at meget har ændret sig i landet siden da. Men hvad har ændret sig? Hvad er stadig, som vi husker det? Og hvad nu hvis vi får spoleret vores billede af Laos ved at rejse tilbage dertil?
Hvorfor Laos – igen?
Vi har rejst meget i Sydøstasien. Og da vi har næsten besøgt alle landene i området, er det blevet tid for os til at tage tilbage til nogle af de steder, vi har været før.
Det kunne vi selvfølgelig godt “undgå”, hvis vi absolut ville se nye steder på alle vores rejser. Men det ikke er et mål for os nødvendigvis at se alle lande i hele verden i løbet af vores liv.
Derfor vælger vi at tage derhen, hvor vi har lyst til at tage hen, og ikke hvad der er næste punkt på vores bucket-liste (sådan en har vi nemlig ikke).
Af den grund kommer vi ind imellem tilbage nogle af de lande, vi har været i tidligere – nu er det så Laos.
Hvorfor har vi så fået lyst til at rejse til Laos – igen?
Det har vi af flere grunde.
1. Ingen dårlige minder fra Laos
For det første er Laos et land, hvor vi ikke har nogen som helst dårlige minder fra.
Vi kan med andre ord kun huske gode, positive oplevelser fra vores sidste besøg – og det på trods af, at Kenneth faktisk har været i Laos to gange.
Laos er naturligvis ikke “paradis på jord” (der er der jo intet sted, der er …), men det er virkelig et dejligt land at rejse i.
Som vi husker det, så ligner Laos på mange måder Thailand med sin smilende befolkning, sine smukke buddhistiske templer, maden, naturen etc.
Men i Laos er smilene om muligt større, end de er i Thailand. Der er meget mere fred og ro. Og så er det laotiske samfund på mange måder ikke nær så udviklet, som det thailandske, og det gør landet mindre kaotisk, mindre turistet og mere “oprindelig”.
Men det er som sagt sådan, vi husker det – det er ikke sikkert, at vi har den samme opfattelse, når vi står midt i det i 2017.
2. STREET FOOD!
For det andet så er der maden. Da vi sidst var i Laos, var vi ikke helt så begejstrede for street food, som vi er nu. Derfor spiste vi nærmest alle vores måltider på restauranter – den slags gør vi ikke mere!
Laos er eftersigende et formidabelt land, når det kommer til street food. Vi glæder os vildt meget til at kaste os ud i den lækre, lokale, laotiske mad, der sælges i små markedsboder, ved gadekøkkener, på restauranter og alle mulige andre steder.
Og vi vil forsøge at finde den “rigtige” laotiske mad – ikke den, som er en efterligning af thai-mad.
3. Og så er der det med roen
For det tredje har vi lyst til at tage et sted hen, hvor der er ro.
Efter en hektisk sommer med mange planer både privat og arbejdsmæssigt har vi begge to brug for at tage på en rejse, hvor vi ikke skal forholde os til hverken en masse nye indtryk eller til ulideligt hektisk storbyliv.
Godt nok regner vi med at være i Bangkok de to første dage af vores rejse og igen et par dage inden, vi tager hjem. Men vi har været i Bangkok rigtig mange gange, så vi kender byens rytme. Vi ved, hvor og hvornår der er larm, menneskemylder og trafikalt kaos, som vi gerne vil undgå for meget af.
Og så elsker vi Bangkok for den by, den er, så det er som at vende hjem, hver gang vi er der.
Hvad angår Laos, så har vi en god fornemmelse af, hvad der venter os – også selvom meget måske er ændret.
Vi har især god tiltro til byen Luang Prabang, hvis centrale del er på UNESCOs verdensarvsliste og derfor ikke må ændres med højhuse, kæmpe hoteller og lignende.
Dog er Luang Prabang flere gange kåret som en af verdens bedste rejsebyer (se her og her), og der er kommet betydeligt flere besøgende, end der var, sidst vi var her.
Men mon ikke vi stadig kan finde mange steder med dejlig ro i Luang Prabang?
4. Alt det, der gør Laos til Laos
Og så glæder vi os til igen at opleve alle de sjove, finurlige og smukke ting, som vi synes, der gør Laos til Laos.
* De søde, sjove, smukke lokale mennesker.
* Laoterne er virkeligt gode til bowling og til at spille boule.
* De gamle, smukke, franske kolonibygninger i Luang Prabang.
* Mekong-floden, der både løber igennem Laos’ hovedstad, Vientiane, og Luang Prabang.
* De flotte, broderede nederdele, som kvinderne har på.
* Den særlige laotiske massage.
* Offentlig aerobic på Mekongflodspromenaden i Vientiane.
* Røde Fanta-sodavand, som består af vand med kulsyre, sukker og det rødeste røde farvestof, som farver tungen.
* De utroligt smukke vandfald ved Luang Prabang: Tad Sae (som var tørret ud sidst vi var der, da vores tidligere rejse i Laos var lige inden regntiden) og Kuang Si (hvor vi badede).
Hvad nu hvis vi får spoleret vores billede af Laos ved at rejse tilbage?
Du kan nok godt fornemme, at for os er Laos lidt af en drømmedestination, når vi sådan sidder og gennemgår vores rejseminder derfra.
Vi har før oplevet, at skønne steder, som vi tidligere har besøgt, efter nogle år har forandret sig så meget, at vi ikke har kunne genkende dem, når vi kom tilbage dertil (fx Koh Samui i Thailand). Og der er steder, som vi simpelthen ikke vil tage tilbage til, fordi vi hørte, at der allerede året efter, at vi var der, var kommet betydeligt flere besøgende til (fx Gili-øerne i Indonesien).
Måske er Laos også betydeligt mere besøgt nu, end for 11 år siden. Måske er landet (og især hovedstaden, Vientiane) kørt så meget over af fremskridt og fornyelse, at vi ikke kan genkende det eller føle os tilpas i det.
Men muligheden er også, at Laos har udviklet sig i et passende tempo, med nogenlunde respekt for sig selv og egne værdier, at det stadig er et pragtfuldt land at besøge, selvom det måske ikke er nøjagtigt magen til det, det var.
Vi er i hvert fald klar til at tage chancen – for Laos kan stadig være et helt utroligt dejligt land, og det skal det have chancen for at vise os, om det er.