Ofte kan den samme rejsesituation – for eksempel et tordenvejr i Bangkok – opleves på forskellige måder alt afhængig af, hvem der oplever den, og hvilket humør man er i.
Nedenfor finder du to beskrivelser af den sammen oplevelse, som er fortalt ud fra hver deres synspunkt.
Handlingen foregår, som beskrevet i teksterne, en nat med regn og torden i Bangkok.
Efter jeg havde skrevet den første tekst, slog det mig, at med lidt ændring af attitude og sindsstemning kunne det hele blive noget anderledes – både oplevelsen og teksterne.
Uvejr i Bangkok
Det lyner mellem skyskraberne, først længe efter kommer lyden af tordenbrag.
Regn trommer på bliktag udenfor hotelværelsets vindue.
Køleskabet afrimer højt og brummende.
Værelset er varmt. Tropisk varmt. Mindst 30 grader og på grænsen til at være så fugtigt, at der dannes skyer i hjørnerne oppe under loftet.
Tænder vi aircon’en, bliver her ishuskoldt på få minutter.
Jeg har bildt min hjerne ind, at her er bedbugs. Derfor jeg kan mærke, at de kravler rundt på mine ben og bider mig, så snart jeg slukker lyset.
Bedbugs kan ikke lide lys.
Heller ikke selvom de ikke eksisterer.
Min døgnrytme er ødelagt efter den lange flyvetur. Jeg sov 18 timer i nat.
Og her sidder jeg så kl. 03:00 og kan ikke sove.
Det lyner igen over Bangkok.
Tordenvejr i Bangkok
Det lyner mellem byens skyskrabere, og da lyden af tordenskraldet lidt efter når mit øre, kommer jeg til at tænke på min veninde, som elsker tropisk tordenvejr.
Jeg sender hende varme tanker fra den lynoplyste, thailandske nat.
Regnen er taget til. Den trommer sprødt på taget udenfor vores hotelværelsesvindue. Jeg suger til mig af lyden af regntid.
Livgivende regntid, som fylder floderne, får blomster til at springe ud og tørre marker til at grønnes.
Det smarte er, at her regner om natten og ikke om dagen.
Vi har køleskab på værelset. Lige nu afrimer det, men dets svage brummen overdøves næsten af lyden af regn.
Vores værelse er varmt. Tropisk varmt. Lige sådan, som jeg godt kan lide det – eller måske nok lidt varmere end jeg synes, er rart. Men det gør ikke noget, Bangkok er jo en varm by.
Og når vi indimellem tænder aircon’en, bliver her hurtigt køligt.
Nu og da prikker det på mine ben.
I første omgang var jeg nervøs for, at det var bedbugs, men jeg slog hurtigt tanken ud af hovedet; det er bare noget, jeg bilder mig ind.
Min døgnrytme er slået skæv efter den lange flyvetur. Jeg sov 18 timer i nat – jeg trængte til det.
Og nu er klokken 03:00, og jeg kan ikke sove. Vi har god tid i morgen, vi skal ikke nå noget, så pyt med at jeg ikke kan sove.
I det hele taget handler det om, hvordan man vælger at se på situationen.
Det lyner igen over Bangkok.