Close
Užupis – en republik midt i Litauen

Užupis – en republik midt i Litauen

Midt i Litauens hovedstad, Vilnius, ligger en lille republik eller bydel ved navn Užupis – også kaldet englenes republik. Užupis har sin egen grundlov, og den er anerkendt af regeringen i Litauen.

Užupis blev grundlagt af en række lokale kunstnere. Efter grundlæggelsen restaurerede man mange af de gamle huse, og kunstnerne flyttede ind og lavede udstillinger der; der var selvfølgelig også god plads til musikere, der rykkede ind og blev en del af fristaden, hvor de kunne spille deres musik på de nye barer og restauranter.
Hvis du gerne vil vide mere om kunstnerne i Uzupis og se, hvornår der er events, udstillinger med mere, kan du fine info her: UŽUPIS ART INCUBATOR

Englen i Uzupis i Vilnius

På republikken største torv står Užupis englen – en skulptur af en engel, der spiller på en trompet. Englen symboliserer frihed, herunder artistisk frihed. En frihed som også findes i Užupis “særprægede” forfatning, hvis 41 bud du kan læse lidt længere nede i indlægget.

Užupis minder om Montmartre i Paris, Greenwich Village i New York eller vores eget Christania. Men til forskel fra de tre andre områder, så har Užupis eget flag, egen præsident og en hær bestående af 12 personer.

Smukke, kunstneriske Uzupis i Vilnius

Vi gik hver dag igennem Užupis, under vores besøg i den litauiske hovedstad, og vi kan klart anbefale dig at tage på besøg der. Vi fandt nogle fantastiske caféer, og stemningen i bydelen er helt unik. Husk også at nyde udsigten over byen fra toppen af bydelen.

Užupis fejrer sin uafhængighed den 1. april hvert år. På denne dag har republikken sin egen valuta, toldregler, valg og ikke mindst et karneval.

Uzupis' grundlov i Vilnius

Užupis Grundlov
1. Alle har ret til at bo ved Vilnia-floden, og Vilnia-floden har ret til at flyde forbi alle og enhver.
2. Alle har ret til varmt vand, opvarmning om vinteren og et tegltag.
3. Alle har ret til at dø, men det er ikke et krav.
4. Alle har ret til at lave fejl.
5. Alle har ret til at være unikke.
6. Alle har ret til kærlighed.
7. Alle har ret til ikke at blive elsket, men ikke nødvendigvis.
8. Alle har ret til at være ubetydelige og ukendte.
9. Alle har ret til ikke at lave noget.
10. Alle har ret til at elske og passe katten.
11. Alle har ret til at passe hunden indtil en af dem dør.
12. En hund har ret til at være en hund.
13. En kat behøves ikke at elske sin ejer, men skal hjælpe til i hårde tider.
14. Alle har nogle gange ret til ikke at forholde sig til deres pligter.
15. Alle har ret til at være i tvivl, men det er ikke et krav.
16. Alle har ret til at være glade.
17. Alle har ret til at være ked af det.
18. Alle har ret til at være stille.
19. Alle har ret til at være troende.
20. Ingen har retten til vold.
21. Alle har ret til at sætte pris på deres uvigtighed.
22. Ingen har ret til designet på evigheden.
23. Alle har ret til at forstå.
24. Alle har ret til ikke at forstå noget som helst.
25. Alle har ret til at have en hvilken som helst nationalitet.
26. Alle har ret til at fejre eller ikke at fejre deres fødselsdag.
27. Alle skal huske deres navn.
28. Alle kan dele ud af deres ejendele.
29. Ingen kan dele ud af det, de ikke ejer
30. Alle har ret til brødre, søstre og forældre.
31. Alle må gerne være uafhængige.
32. Alle er ansvarlige for deres frihed.
33. Alle har ret til at græde.
34. Alle har ret til at blive misforstået.
35. Ingen har ret til at gøre en anden person skyldig.
36. Alle har ret til at være individuelle.
37. Alle har ret til ikke at have nogen rettigheder.
38. Alle har ret til ikke at være bange.
39. Kæmp ikke mod andre.
40. Kæmp ikke imod.
41. Overgiv dig ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close