Er du træt af altid at gøre det samme på dine rejser? Og se de samme seværdigheder som alle de andre rejsende? Så har jeg en løsning til dig. Du skal “vende rejsen på hovedet”, så du får unikke rejseoplevelser og oplever verden på en helt ny måde.
-
Hvordan vender man “rejsen på hovedet”
- 1. Gå rundt uden en plan – og vær opmærksom
- 2. Nummer-metoden
- 3. A-Z-metoden
- 4. Kvadrat-metoden
- 5. Terning-metoden
- 6. Vend dig om-metoden
- 7. Lad et spil bestemme dit rejsemål-metoden
- 8. Den røde mand er min ven-metoden
- 9. Brug Atlas Obscura til at finde ukendte seværdigheder
- 10. Tag specielle rejsebilleder
- Vil du have endnu flere råd om unikke rejseoplevelser?
Jeg blev også træt at altid at opleve de samme ting som alle andre. Jeg synes ikke, at jeg fik set de lande som jeg besøgte ordentligt. Jeg fik brug for at prøve noget andet og prøve noget mere på mine rejser. Jeg synes stadig, at det er fedt at se nogle store seværdigheder, men det var ikke længere nok. Jeg ville opleve noget mere, se andre sider af de steder, som jeg besøgte.
Derfor gik jeg på jagt metoder til at finde nye og anderledes rejseoplevelser, og jeg tænkte på, hvordan jeg indtil videre havde oplevet noget nyt og anderledes. Herunder finder du de bedste råd fra mit research og fra mine egne erfaringer. Jeg kalder mine metoder for: “at vende rejsen på hovedet”.
Hvordan vender man “rejsen på hovedet”
Løsningen er at tænke lidt anderledes end de andre rejsende. Så kommer du til at se andre seværdigheder end de andre rejsende, og du kan også komme til at se de kendte seværdigheder på en anden måde.
Herunder giver jeg nogle gode råd, som du kan bruge til at komme videre med. Så du får andre og nye oplevelser på dine rejser, og hvordan du kan komme nye steder hen.
1. Gå rundt uden en plan – og vær opmærksom
Jeg elsker at gå og vandre rundt på de steder, som jeg besøger. Når jeg er tjekket ind på mit hotel, så går jeg bare ud af døren og går den vej, som lige føles bedst. Jeg har ikke brug for nogen speciel grund eller et bestemt mål, jeg går bare den vej, der virker mest interessant i øjeblikket.
Når jeg går, så sørger jeg for at være opmærksom på, hvad jeg ser. Mange gode rejseoplevelser findes nemlig på de mindst sandsynlige steder. Her får jeg stor hjælp af min kone Maria, som er fantastisk til at se de store oplevelser i detaljerne. Læs om hendes oplevelser på bloggen Kuffert og Kompas.
2. Nummer-metoden
Du vælger et nummer og følger dette nummer gennem hele rejsen. Eksempelvis bor du altid på hotelværelse nr. 10, tager altid bus nr. 10, står af efter 10 stop og vælger altid nr. 10 på menuen og så videre.
3. A-Z-metoden
Tjek en bys gader alfabetisk. Vælg enten en gade der starter med hvert bogstav eller besøg alle gader i en by, der starter med et bestemt bogstav.
4. Kvadrat-metoden
Denne metode kræver, at du bruger et gammeldagskort. Er du på storbyferie kan du ofte på et kort på turistkontoret eller købe et i en kiosk. Vælg et bestemt kvadrat på et kort (eksempelvis C3) og se alle gader i dette kvadrat. Tjek evt. det samme kvadrat i alle de byer du besøger.
5. Terning-metoden
Find 6 alternativer til hvor i skal tage hen, hvad du gerne vil se eller hvordan du skal bo. Derefter slår du en terning – Terningen bestemmer.
6. Vend dig om-metoden
En metode der kombinerer det kendte med det ukendte er Vend dig om metoden, den går ud på, at når du står ved de store seværdigheder, så vend dig om og kig den anden vej. Ofte gemmer der sig hemmeligheder tæt på de store seværdigheder.
7. Lad et spil bestemme dit rejsemål-metoden
En anden metode til at opleve noget helt andet er, at du bare lader dine ben bestemme, hvor du går hen. Altså vandrer rundt på dit rejsemål uden formål, og holder øje med, hvad du ser. Brug dine sanser, og føles det rigtigt at gå til højre, så gå til højre.
Skal I rejse flere sammen kan I gøre det således. Den der slår højest vælger rejsemål, den der slår næsthøjest vælger transportform, den næste vælger overnatningstype – og så fortsætter I indtil alt på rejsen er planlagt.
8. Den røde mand er min ven-metoden
I forbindelse med, at man vandrer rundt er jeg begyndt at sige til mig selv, at den røde mand er min ven. Det skal forstås på den måde, at jeg aldrig skynder mig, at gå over for grønt. I stedet går jeg stille og roligt rundt, og når der er rødt ved en fodgængerovergang, så nyder jeg ventetiden og får kigget rundt på det område, som jeg i lige NU. Man kan udvide metoden, så man altid går den vej, hvor der er rødt, når man kommer til et lyskryds.
9. Brug Atlas Obscura til at finde ukendte seværdigheder
Atlas Obscura er en fantastisk kilde til finde rundt omkring i verden. På Atlas Obscuras hjemmeside finder du mere end 20.000 små og ukendte seværdigheder i hele verden.
Jeg lærte Atlas Obscura at kende, da jeg kiggede efter seværdigheder i Aarhus, og jeg fandt blandt andet en dinosaurus fodaftryk på byens største torv og en mindeplatte for en 146 år gammel sømand.
Tjek hjemmesiden, hent eventuelt bogen og lyt til deres Atlas Obscuras podcast.
10. Tag specielle rejsebilleder
En andet valg kan være at man skal have en masse specielle fotografier med hjem. Tag evt. billeder ud af vinduet på alle de hoteller du bor på eller stil dig der hvor alle tager billeder af seværdigheder og tag billedet bagud. Min kone og jeg tager ofte billeder med vores fødder i forgrunden, det har givet en masse sjove og anderledes billeder.
Vil du have endnu flere råd om unikke rejseoplevelser?
Alt ovenstående bliver betegnet som Eksperimentalrejser. Lonely Planet har udgivet bogen “The Lonely Planet Guide to Experimental Travel”. Bogen er skrevet af Joel Henry fra Laboratory of Experimental Tourism – Læs mere her.Artiklen her er en opdateret version af en artikel fra Backpacker Planet fra 2006.